|
Så er der igen kun en måned til jul, og på Selsø Slot glæder
både Den hvide Dame og den gamle Selsønisse sig til de næste
lørdage, for så kommer der liv i det gamle hus.
Julemarked……….
Jo,
Den Hvide Dame nikker, så de sølvhvide lokker dingler, jo
hun har hørt museumsnisserne snakke om tørrede æbler og
selleri, de smagte nu også godt…………..og selleri!! Den Hvide
Dame fniser, der var vist noget med potens og selleri.
De har også fundet hendes gamle opskrift på
stikkelsbærmarmelade – den var nu også god. Og så morsomt,
at de grønne stikkelsbær blev røde, når de kogte rigtig
længe. Hmm. Den Hvide Dame drømmer om lækkert, hvidt
hvedebrød med konfiture, nu må hun nøjes med drømmene.
Til julemarkedet dufter der af gran og pandekager – godt, at
man stadig lugter godt!
Og der er mange andre gode sager at se og købe.
Den gamle museumsnisse har fyldt vinkælderen op med gode
vine – både dyre og billige, han elsker at fortælle om
vinene og folk kan smage, før de køber.
Så velkommen hver lørdag fra 13 – 16 i den stemningsfulde,
gamle kælder på Selsø Slot.
Kør bare helt ned til slottet. Det kan være en kold
vandretur gennem parken.
|