|
Selsø Slot har en af landets fornemste riddersale med
pragtfuldt stukloft, marmorerede paneler i 4-meters
højde, kæmpemalerier af hofmaleren Hendrick Krock og 2
meget store
Versailles-spejle, som regnes blandt Danmarks
fineste 1700-tals inventar. |
Nuværende slotsanlæg er fra renæssancetiden bygget af
rigsråd Jacob Ulfeldt i 1576. Slottet blev ombygget til
barok af Christian Ludvig Scheel von Plessen 1734. |
Enkelte rum er ændret til empire omkring 1800 af Agathe
von Qualen Plessen. Selsø har været ubeboet siden 1829,
men vågnede til nyt liv efter en nænsom restaurering i
1972. |
|
I
kælderen findes landets ældste intakte køkken med åbent
ildsted og 250 år gammelt automatisk roterende
grillspyd. Det er muligt at leje kælderkøkken og
riddersal til festlige
rangementer. |
At slottets historie
går helt tilbage til 1200-tallet, vidner den gamle
middelalderbrønd på gårdspladsen om. Den blev afdækket
under restaureringen i 1972. |
Selsø Slot er også en
sjov oplevelse for børn. Der er et stort område at
boltre sig på og mange spændende ting at se. |